UX Designer
Skab digitale kundeoplevelser, der gør en forskel
Hos SOFACOMPANY bygger vi ikke bare møbler – vi bygger muligheder
Har du blik for den gode digitale kunderejse, og motiveres du af at omsætte brugerbehov, data og forretningsmål til intuitive løsninger?
Som UX Designer hos SOFACOMPANY får du en central rolle i udviklingen af kundeoplevelsen på vores webshops på tværs af vores europæiske markeder.
Du bliver en del af vores E-commerce team og er med til at gøre det nemt og inspirerende for vores kunder at finde, vælge og købe deres næste møbel.
🛋️ Om SOFACOMPANY
Hos SOFACOMPANY tror vi på, at du skaber de bedste resultater, når du føler dig både tryg og udfordret. Vores kultur er uformel, fleksibel og fuld af energi – og vi er stolte af det, vi skaber sammen hver eneste dag.
Vi giver plads til mennesker, plads til at være dig selv og plads til at vokse. Her arbejder vi med ærligt dansk design, høj kvalitet og en oprigtig kærlighed til godt håndværk.
Samtidig har vi ambitiøse vækstplaner, og vores digitale kundeoplevelse spiller en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af SOFACOMPANY.
🎯 Om rollen
Som UX Designer kommer du til at arbejde i krydsfeltet mellem brugerbehov, data, design og forretning. Du bliver involveret i både større digitale udviklingsprojekter og den løbende optimering af vores webshops.
Du bliver en del af E-commerce teamet og arbejder tæt sammen med Marketing, IT og vores udviklingspartnere og får mulighed for at følge dine løsninger hele vejen fra den første indsigt og prototype gennem udvikling og test til løsningen er live – og resultaterne kan måles.
Det betyder også, at du ikke kun designer løsninger. Du er med til at identificere, hvad vi skal forbedre og hvorfor, og til at prioritere de initiativer, der skaber størst værdi for både kunderne og forretningen.
🧩 Dine opgaver
I rollen vil du blandt andet:
Analysere og optimere kunderejsen og skabe en konsistent og intuitiv brugeroplevelse på tværs af devices og markeder
Planlægge og gennemføre brugertests og omsætte indsigter til konkrete forbedringer
Identificere UX- og konverteringsmuligheder på baggrund af data, brugeradfærd og kundebehov
Arbejde databaseret med CRO og A/B-testing
Udvikle wireframes, prototyper og konkrete løsningsforslag
Udarbejde klare briefs og samarbejde tæt med udviklere fra idé til implementering
Teste og kvalitetssikre nye features og UX-løsninger inden release
Bidrage til vores digitale roadmap og prioritere initiativer ud fra forventet effekt og ressourcebehov
🙋 Om dig
Vi forestiller os, at du har 3–5 års erfaring med UX Design, gerne fra e-commerce eller en anden digital forretning. Du arbejder struktureret og analytisk, men har samtidig et stærkt visuelt blik og en god forståelse for, hvad der skaber en enkel og inspirerende brugeroplevelse.
Vi lægger især vægt på, at du:
Har solid praktisk erfaring med UX Design, wireframing og prototyping og er stærk i Figma eller tilsvarende værktøjer
Kan kombinere kvalitative brugerindsigter med kvantitative data og har erfaring med user research, analytics, A/B-testing og accessibility
Forstår e-commerce og konverteringsoptimering og har et stærkt kommercielt mindset
Kan drive egne opgaver og projekter fra problemstilling og idé til færdig løsning
Kan argumentere for dine designvalg og samarbejde effektivt på tværs af forskellige fagligheder
Har blik for detaljen – både i design, implementering og UX writing/microcopy
Er nysgerrig på AI og nye teknologier og hvordan disse kan anvendes aktivt i dit UX-arbejde
Holder dig opdateret på nye trends, tendenser og best practices inden for UX og digital brugeradfærd
🌟 Hvorfor vælge SOFACOMPANY?
💼 Løn, der matcher dine kvalifikationer
En konkurrencedygtig løn med pension og sundhedsforsikring, der afspejler dit ansvar, din erfaring og dine resultater. Og så har vi en dejlig frokostordning på kontoret.
🤝 Stærkt fællesskab og teamspirit
Vi hjælper hinanden, skaber sammen og fejrer vores succeser.
🌈 Plads til at være dig selv
En inkluderende kultur med åbenhed, respekt og empati.
🚀 Sæt dit aftryk på vores digitale kundeoplevelse
Du får reel indflydelse og mulighed for at følge dine løsninger hele vejen fra indsigt og idé til implementering – og se den effekt, de skaber for kunderne og forretningen.
🪑 En uformel og jordnær hverdag
Ingen store egoer – bare ærlig, varm og ligetil omgangstone.
🔥 Iværksætterånd og positiv energi
Vi er nysgerrige, afprøver nye muligheder og arbejder hele tiden på at gøre tingene lidt bedre.
🕊️ Fleksibilitet og tillid
Vi prioriterer vores opgaver og løser dem i et tempo, hvor der er plads til både kvalitet, ansvar og balance i hverdagen.
🛋️ Medarbejderrabatter
Og ja – naturligvis får du gode medarbejderrabatter, når du (som de fleste af os) forelsker dig i vores møbler.
📍 Praktisk information
Ansættelse: 30 timer pr. uge, eller efter aftale
Tiltrædelse: 1. februar 2027
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026
- Division
- SOFACOMPANY Denmark
- Afdeling
- eCommerce
- Rolle
- UX/CX
- Lokation
- HQ Ringsted